Efterårsmøde. Tirsdag d. 24 oktober kl 19.30 i Jerlev Kulturhus.

21.09.2017

Efterårsmøde. I krig og kristendom- et foredrag af Peter Tudvad om den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer.

Den tyske kirkes historie i Det Tredje Rige er et pinligt eksempel på, hvor let også kristne kan forføres af store ord og små mænd.

En af de alt for få, der ikke lod sig lede i fristelse, var teologen Dietrich Bonhoeffer. Hans kamp mod nazismen og dens medløbere i kirken begyndte allerede to dage efter Hitlers magtovertagelse. I en direkte radiotransmission kaldte han føreren for en forfører, hvorefter programmet prompte blev afbrudt. Men intet kunne skræmme Bonhoeffer, der frygtløst gik i brechen for jøder og andre forfulgte, selv om Gestapo snart kom på sporet af hans illegale arbejde. Dette endte imidlertid med hans arrestation d. 5. april 1943 og hans henrettelse på Hitlers personlige ordre d. 9. april 1945.

Bonhoeffer efterlod sig ikke bare sit livs lysende eksempel, men også et af de største teologiske forfatterskaber i det 20. århundrede. 

Peter Tudvad, filosof og forfatter, har især beskæftiget sig med Søren Kierkegaard, som han bla. har skrevet bestsellerne "Kierkegaards København" og romanen "Forbandelsen" om. Et andet omdrejningspunkt i hans forfatterskab har været 2. Verdenskrig, som ikke mindst har udmøntet sig i biografien " Sygeplejerske i Det Tredje Rige. En danskers historie". Hans seneste udgivelser er første halvbind af mammutværket " I krig og kristendom". En biografi om den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer, som er blevet flot modtaget i pressen, hvor den fik fem stjerner/hjerter i alle morgenaviser og blev kaldt " en åndshistorsik bedrift".

Mød op til en spændende aften. Kaffen koster 40 kr. 

Del dette:

Gudstjenestekalender

Dagens ord

Støt Syriens flygtninge, klik på banneret og læs mere

Bliv frivillig mentor for et barn

Vil du være frivillig mentor for et anbragt barn? Lær for Livet søger mentorer nær Vejle, der kan bruge en time om ugen til at støtte et barn fagligt.

”Der er så mange gode ting ved at være mentor. Det bedste er at være med til at give mit mentorbarn bedre kort på hånden. Jeg håber, at hun får så meget ud af mentorordningen, at hun kan blive det, hun gerne vil. At hun kan opfylde sine mål”. Sanne, mentor for en pige på 12 år.

Læs mere om, hvordan du kan blive mentor her: http://laerforlivet.dk/om-laer-for-livet-mentor/