Du er her: 

Kirkestafetten

"Kirkestafetten er en skulptur fremstillet af Mogens Leander. På skulpturens bagside skrives de kirker vi har besøgt, og stafetten gives videre ved næste besøg.

Kirkestafet inviterer til indsigt og debat

Menighedsrådene i Vejle Provsti tog i foråret 2019 hul på en kirkestafet, der over de kommende år giver et solidt indblik i folkekirkearbejdet i Vejle.
"Ideen med ”Kirkestafetten” er at fortælle om det spændende, relevante og meget forskelligartede arbejde, der foregår rundt omkring i provstiets sogne, så medlemmer såvel som ikke-medlemmer kan få et godt og grundig indblik i, hvad folkekirken er i dag, og hvordan den arbejder. Men der vil også være fokus på den meget vigtige historie, som dagens folkekirke bygger på.
Det bliver arrangementer med både nutid, fortid og fremtid – i en blanding af intense, korte foredrag, rundvisninger og debat." forklarer Mogens Lützen, der er formand for menighedsrådet i Hover Sogn og en af initiativtagerne til projektet.

Det er gratis at deltage i ”Kirkestafetten.

Her finder du et udførligt program


Nørremarkskirken

Torsdag den 12. september kl. 19.00

Nørremarkskirken, der er er tegnet af arkitekt Holger Jensen og ligger på hjørnet af Horsensvej og Moldevej, er opført i 1976, og hører dermed til de yngre kirker i Vejle provsti. Nørremarkskirken ligger i et udpræget multikulturelt, multireligiøst og multietisk kvarter i Vejle, og blandt andet derfor finder der mange forskellige former for aktiviteter sted i og omkring kirken.

I september 2013 kunne man i Nørremarkskirken fejre en ny kirkeudsmykning udført af den kendte kunstner Peter Brandes.

Dette og meget mere kan man høre om den 12. september.