Du er her: 

Om Højen Kirke

Kirkebygningen

Højen Kirke stammer fra ca. 1150. Den er bygget i romansk stil (rundbuestil). Man forestiller sig ofte, at de mange kirker, der blev bygget i Danmark i 11-1200 tallet, var efterfølgere for nogle trækirker. Kirken så fra begyndelsen heller ikke ud som i dag, da den kun bestod af kor og skib. Indvendig har der sikkert været lerstampet gulv og kun få eller ingen bænke.

Kirken er bygget af frådsten, der er samlet og hugget til gennem flere år, og lige så mange år har det sikkert taget at få opført kirken, når man tager den tids mangel på tekniske hjælpemidler i betragtning. Størrelsen på kirken har været bestemt af, at den skulle kunne rumme 25 % af sognets befolkning.

Højen kirkes lave beliggenhed undrer mange, da de fleste middelalderkirker er bygget på ét af de højeste steder i sognet, bl.a. for at være et godt forsvars- og tilflugtssted, når der var krig i landet. I øvrigt har Højen by navn efter dens høje beliggenhed ved Vejle Fjord, som tidligere gik længere ind i landet. Men Højen og den sydligere bebyggelse Stubdrup har enedes om at bygge kirke. Teorien eller sagnet er så, at de ikke kunne enes om, hvor den skulle ligge. Højen har som den ældste og største af byerne gjort krav på, at den skulle ligge på deres side af bækken. Sagnet fortæller videre, at man for at en afgørelse på spørgsmålet, bandt et par stude for den gamle kirkedør, og hvor studene lagde sig til hvile, skulle kirken bygges.

Ifølge J.J. Ravns bog om Højen sogn er kirkens placering måske bestemt af ejerne på slægten Glambæk?s gård i Stubdrup og gården Aagesvig (Oxviggård). Disse to steder kan føres længst tilbage i sognets historie. Aagesvig var oprindelig hovedgård under Kolding Rytterdistrikt, hvilket kan have givet den indflydelse på kirkens placering, så kirken af den grund ikke er blevet bygget i Højen by.

Kirken har undergået mange forandringer i tidens løb. De små romanske vinduer er blevet erstattet af større spidsbuede gotiske vinduer, og i 1860?erne er den helt store forandring sket med Højen kirke. I 1863 er tårnet bygget, og formentlig også våbenhuset. Allerede i 14-1500 tallet begyndte man at bygge et højt tårn til mange af kirkerne, men ofte styrtede et sådant tårn sammen efter nogle år, fordi det ikke var bygget solidt nok, og måske er det sket ved Højen kirke, i hvert fald hedder det i Pontoppidans ?Danske Atlas? fra 1769, at ?kirken har et tårn og er tækket med bly?.

Samtidig med tårnet er der opført et nyt kor 1860?erne, og der er foretaget en skalmuring af skibets sydside med røde mursten. Nordsiden er stadig hvidkalket med spor af det oprindelige ydre. Hvorfor skalmuringen er sket på sydsiden, kan der kun gisnes om, - måske fordi der af en eller anden grund er sket skade på kirken, eller for at få sydsiden, facaden, til at ligne nyopførelserne (tårn, kor og våbenhus). Kvindedøren i nordsiden af skibet er muret til, som det er sket i næsten alle andre middelalderkirker. Endelig er alle vinduer i skibets og korets nordside blevet muret til, da kirken blev restaureret i 1969-70. Det blev gjort, for at kalkmalerierne på nordvæggen kunne komme bedre til deres ret.

– Tidligere sognepræst Torben Bech Hansen


Indenfor i kirken

Alteret

Altertavlen er en enkel mørk ramme med to søjler omkring et billede, der er sat op omkring et billede, der er sat op i forbindelse med restaureringen i 1969-70. Billedet er malet af kunstmaleren Ingolf Røjbæk, København. Motivet er Jesu opstandelse fra de døde (Matt. Kap.28). Englen vælter stenen fra graven. Alle vagterne bliver forskrækkede eller besvimer, og Jesus træder ud af graven.

I øverste højre hjørne ser man Golgatha med de tre kors. Billedet er malet med dejlige, friske farver. Når der kan være kritik af billedet, skyldes det især, at man ikke mener, et så moderne billede passer til en gammel kirke.

Alterbilledet er skænket af fru Frida Himmelstrup, Gl. Højen.

Det gamle alterbillede hænger nu i nordsiden af koret. Det er et billede fra begyndelsen af 1800-tallet, forstillende Nadveren, og lidt glansbilledagtig i udførelsen.

De store lysestager på alteret er af sengostisk type, og skænket til kirken i 1668 af Jørgen Juul, Agersbøl, og alterdugen, der blev indviet ved høstgudstjenesten 1987, er lavet af Ellen Holdt-Jørgensen fra Vejle, men opvokset i Højen sogn. I 1930erne skænkedes to syvarmede lysestager til kirken på alteret i kirken. Nu er den ene så flyttet til kapellet. Alterskranker blev almindelige i 1700-tallet, simpelthen som en hjælp for ældre og sygelige, når de skulle knæle.

På Alterkalken står årstallet 1729 og Frederik d. IV navn, mens der på disken er skrevet: tilhørende Højen kirke 14. oktober 1860. Ingen af stederne står, hvem der evt. har skænket dem til kirken. I 1929 indførtes særkalke i kirken.

Kalkmalerierne

Mest berømt i Højen kirke er uden tvivl kalkmalerierne, som dateres til ca. 1225. De har på et tidspunkt været kalket over, men blev fremdraget i forbindelse med restaureringen i 1939. I bogen Danmarks Kalkmalerier af Niels M. Saxtorph står følgende om Højen kirkes kalkmalerier: På væggen lige over for indgangsdøren er der et ubehjælpsomt tegnet billede af syndefaldet, ca. 1500.

Længere mod øst på samme væg ses resterne af en stor romansk dekoration i to friser, ca. 1200.

For oven ses en kongen med hvid krone, der har dømt en helgen, som føres bort af en retsbetjent i en tunget kappe. På vejen til retterstedet genopvækker helgenen en død, der rejser sig i hvide ligklæder; det betager den svædbevæbnede betjent så meget, at han omvender sig med en forbavset håndbevægelse. Det kan være noget af Jakob den Ældres legende.

Forneden ses en skare riddere med stribede, kroneprydede skjolde og på lyse heste, i kamp med andre på røde heste og med mørke skjolde, der som mærke har hammer og tang. Det kan illustrere kampen mellem konge og en lokal herremand, men mere sandsynligt er det, at det symboliserer den kristne tros sejr over hedenskabet (Thors hammer). Figurtegningen er elendig, men billedet indeholder mange enkeltheder af våbenhistorisk interesse: Lanserne (hvis faner bølger ind i billedet), sværdene med den store runde kontravægt, de høje sadler, stigbøjlerne og hestenes skaberakker. Imellem de to rækker et frynsebånd, som findes på adskillige østjyske malerier fra den tid.

Prædikestol og lydhimmel

Prædikestol og lydhimmel stammer fra renæssancetiden i begyndelsen af 1600-tallet, men er nystafferet i 1943 af H. Munk. Øverst på prædikestolen står: Himmelen og jorden skulle forgå, men mine ord skulle ingenlunde forgå. Matt.ev. 24.3.? Nederst på prædikestolen: Således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.

Døbefont

Døbefonten af granit har formentlig stået der, siden kirken blev bygget, og er dermed det ældste inventar. Den er romansk med bladranke på kummen. I gammel tid stod døbefonten ofte hvor mande- og kvindeindgangene mødtes med midtergangen, men er siden flyttet op i kirken.

Præster i Højen Kirke

Siden reformationstiden har Højen og Jerlev sogne hørt sammen i ét pastorat. Præstegården har i hvert fald de sidste 3-400 år ligget, hvor den ligger nu, nemlig godt en kilometer nord for Højen kirke, ensomt, men smukt beliggende. (Denne placering ses i Reesens Atlas fra 1677).